Yin underskud

I forhold til vores krop, er yin vores reserve, og yin er fundamentet for yang og qi. Hvis man arbejder for hårdt og hviler for lidt, eller bruger for mange stimulanser, vil det med tiden dræne ens reserver. Yin bliver også svækket med årene, så det ældre man er, des større tendens har man for at have et underskud af yin.

Andre medvirkende faktorer kan være, at der er for meget varme i kroppen som derved udtørrer yin. Det kan for eksempel ske ved visse sygdomme. Stort eller kronisk blodtab kan også være en medvirkende årsag. Kosten kan spille en rolle, hvis man indtager for meget mad som er krydret og varmt i sin dynamik. Kaffe er meget stimulerende og dræner kroppens yin aspekter.

For meget sex kan være en årsag til yin underskud hos mænd.
Yin underskud kan også være en medfødt tendens.

Hvis man mangler yin, har ens krop svært ved at kontrollere og balancere yang. Kroppen vil begynde at overophede, som en motor uden kølervæske.

Symptomer og tegn på yin underskud kan være:
Søvnløshed, nattesved, rastløshed, tør mund, røde kindben, sparsom mørk urin, forstoppelse, en rødlig tunge uden belægning og andre symptomer afhængig af hvilke organer, der er involveret.

Hvile og afspænding

Det er afgørende, at personen, hvis yin er svækket, får nok hvile og afspænding. Det betyder, at de får rigelig søvn, at de ikke arbejder for hårdt, ikke bruger for meget tid foran fjernsynet og computerskærmen, at de undgår stimulerende stoffer, f.eks. kaffe som vil stresse deres system. Alkohol er heller ikke godt, fordi det samtidig er varmende. At svede er ikke godt, fordi personen mister kropsvæske. Derfor skal de helst ikke i sauna eller dampbad. Shiatsu massage og meditation er især godt, fordi disse styrker ro og stilhed i kroppen og derved nærer yin.
Dynamiske aktiviteter som aerobics eller aktion sports vil ikke være godt og skal frarådes, når der er yin underskud. Det er fordi, det vil yderligere belaste personen og vil forbruge af deres reserve.
De skal hellere dyrke lettere og mere meditative bevægelsesformer som Qi Gong, Tai chi og Yoga.

En person med yin underskud burde overholde deres sengetider. Det er om natten, at yin regenereres. I det hele taget anbefales det, at følge den naturlige rytme der er i universet. Om natten og om vinteren skal man være roligere, mere reflekterende og mindre aktiv. Det betyder, at om aftenen skal man geare ned. I gamle dage kunne man glo ind i bålet eller pejsen om aftenen og synke hen i sine egne tanker. Det er yin nærende.
Nu pga. elektricitet, kan vi holde os fysisk og mental aktive på et tidspunkt, hvor vi skulle være i ro. Elektricitet gør, at vi kan udskyde vores sengetid til vilkårlige tidspunkter. Endvidere er opfindelser som computere, fjernsyn og smartphones som skabt til, at tære på yin, for de er både elektro-magnetiske og de overstimulerer sindet og hjernen. En person med yin underskud er nødt til at forholde sig til dette, hvis de skal genskabe eller i det mindste bevare deres yin.

Kost anbefalinger:

I deres kost skal en person med yin underskud prøve at undgå mad, som er meget stimulerende og varmende. Det er blandt andet kaffe, alkohol, sukker og stærke krydderier som chili.

Måden maden er tilberedt på, påvirker dens temperatur. Rå mad er det koldeste, så kommer dampet, kogt, svitset, bagt, friturestegt, og grillet som det mest varmende. Hvis der er yin underskud med mange varme tegn, skal personen helst undgå de mere varmende tilberedningsmetoder. Det er også en god idé at de undgår maden som styrker yang, fordi disse ting vil ofte være varmende i deres dynamik. Det er vigtigt at personen samtidigt spiser en Milt qi styrkende kost. Hvis Milten ikke er stærk nok til at trække næring til yin ud af maden, vil der ikke ske en fornyelse af yin.

Ting som styrker yin, har en tendens til at være kold energimæssigt og producere Fugt. Derfor skal der udvises forsigtighed med kostråd, hvis personen samtidigt lider af Fugt eller har Milt qi underskud.

Generelt vil koncentrerede proteiner, grønbladet grøntsager, mineralrige madvarer, kornprodukter og rodfrugter nære yin.

Madvarer som specifikt nærer yin:
Æble, tomater, speltmel, krabbe, ananas, asparges, byg, østers, mango, ærter, haj, vandmelon, grønne bønner, alle slags tang, blæksprutte, pære, agurk, alle slags bønner, citron, avokado, sesamfrø, oksekød, abrikos, jordskokker, kokosmælk, and, banan, bønnespire, gås, granatæble, lucernespire, ost, due, kartofler, æg, flæsk, gelé royal, mælk, kanin.

En person med yin underskud vil have gavn af, at bruge meget vand i deres madlavning, spise mange supper og gryderetter.

Olie og madvarer som har et højt olieindhold f.eks. nødder og frø, vil smøre og fugte yin. 

Akupressur

Akupressur med styrkende teknik på Nyre 3, Milt 6 og Hjerte 7.

Bragt med tilladelse af Nigel Ching – Tak.
Ching.dk

 

Hilsen Inge
Qi Gong København

Kroppen i balance

Kontakt

Qi Gong København
Toldbodgade 37A, 2.sal
1253 København K

Tel: 51 22 73 65

info@ingethegler.dk

CVR 32104274

Hold dig opdateret
Modtag løbende mails om kommende aktiviteter

×
×
Menu
Ring op
Skriv
Find vej