Qi ubalancer
Qi underskud
Du kan aldrig have for meget qi, kun for lidt, enten i et specifikt organ eller generelt.
Qi underskud i et organ, vil vise sig ved at organet ikke varetager sin funktion som det skal.
Generelt qi underskud kan typisk vise sig ved, at nogle af de følgende symptomer er tilstede:
Træthed, manglende appetit, løs afføring, at du bliver let forpustet, du sveder let, blegt ansigt, svag stemme.
De organer som er mest involveret i qi produktion er Lunge, Milt og Nyre.
Din qi kan blive svækket af de følgende faktorer:
Dårlig kost, dårlig luft, stress, forkert kropsholdning, overarbejde (både fysisk og intellektuelt), følelsesmæssige påvirkninger, at sidde for meget, lang tids sygdom samt at nogle af dine organer ikke fungerer optimalt.
Når der er et underskud af qi, er det vigtigt at man får hvile nok og undgår at overanstrenge sig.
For at styrke din qi kan du prøve at lave om på nogle af disse ting.
Vigtigt er det, at sørge for en god kost, der støtter milten, åndedrætsøvelser som styrker Lungerne og let motion, helst i frisk luft.
Qi Gong og Yoga kan især anbefales.
Akupressur
Akupressur og moxa på Mave 36, Milt 6 og Lunge 9.
Qi stagnation
Qi stagnation er meget almindeligt.
Det er fordi qi stagnation kan opstå på baggrund af følelsesmæssige faktorer som:
frustration, vrede, irritation og stress, som alt sammen påvirker din Lever.
Det kan også opstå på baggrund af qi og blod underskud, fysisk trauma, manglende motion og indre ubalancer, men som ofte er Leveren involveret.
Typiske tegn på en Lever qi stagnation kan være:
irritabilitet, fysisk og psykisk anspændthed, oppustet mave, menstruations ubalancer, PMS, smerte som flytter sig, depressioner, en klump i halsen eller et behov for at sukke eller gabe tit.
Lokaliseret qi stagnationer vil ellers typisk vise sig som:
anspændthed i området, og ved smerter som kommer og går eller veksler i intensitet.
Området kan også blive udspilet eller hård at mærke på.
Qi stagnationer er bedre hjulpet af fysiske bevægelse, end af kostændringer.
Det betyder ikke at man ikke kan eller skal anvende kostændringer, men ved qi stagnationer er der mere fokus på motion, end der er ved underskuds tilstande.
Stagnation opløses af bevægelse af qi.
Derfor skal man prøve, at skabe bevægelse i kroppen og sindet.
Det kan gøres på flere måder.
Sport og dynamisk bevægelse såsom dans, aerobics og lignende kan være godt.
Ved Lever qi stagnation skal man ikke tvinge sig selv til at lave en aktivitet man ikke har lyst til, og aktiviteten må ikke opfattes som en sur pligt, ellers vil det i sig selv stagnere Lever qi og så er man lige vidt.
Man kan prøve at inddrage mere fysisk aktivitet i hverdagen, f.eks. kan man cykle på arbejdet, i stedet for at køre i bil eller stå af bussen et stop tidligere og går den sidste stykke, tag trappen i stedet for elevatoren osv.
Når der er en qi stagnation vil man have gavn af at lave strækøvelser og af at banke meridiansystemet igennem med en let knyttet næve eller med en træske.
Hvis qi har tendens til at stagnere i bestemte områder af kroppen, kan man sætte ekstra fokus på at bevæge qi her.
Det kunne være ved at lave øvelser, som cirkulerer qi i disse områder.
F.eks. hvis en kvinde har menstruationssmerter på baggrund af en qi stagnation, vil hun have gavn af at lave hofterulninger.
Endnu bedre for hende vil være, at dyrke mavedans eller at lege med en hulahopring.
En person med stagnation af qi i brystkassen eller skuldrene og nakken, vil have godt af at lave skulderrulninger.
Man kan også cirkulere brystkassen lateralt i cirkler, dvs. skubbe brystkassen helt frem og derefter ud til siden indtil man trækker ryggen helt tilbage og skuldrene frem, derefter forsæt den vandret cirkel til den anden side, inden man skubber brystkassen helt frem igen.
Kør cirklerne i den ene retning i en 2-3 minutter og derefter skifter retningen og kører cirklerne baglæns.
At banke langs meridianerne med en løst knyttet hånd eller at strække kroppen om morgenen, når man står op, vil være særlig godt.
Som skrevet er det vigtigt, at det skal være noget man er glad for, ellers vil det muligvis skabe mere qi stagnation, hvis man oplever det som et pligt.
Meditation, qi gong, tai chi er ikke altid godt på den korte bane.
Det er fordi folk med qi stagnationer ofte har Lever qi stagnation, som en væsentlig del af deres samlet billede.
Folk med Lever qi stagnation, vil ofte have problemer med tålmodighed.
Tai ji, qi gong og yoga kan ganske enkelt virke for kedelige for dem.
De vil derfor have gavn af mere dynamisk motion som karate, kung fu, zumba, aerobics o.lign.
Akupressur
Man kan give sig selv akupressur på punkterne Lever 3 og Tyktarm 4.
Bragt med tilladelse af Nigel Ching – Tak.
Ching.dk
Hilsen Inge
Qi Gong København