Madvarers temperatur og smagsdynamikker

Kinesisk medicin arbejder ud fra det princip, at sygdom er tegn på ubalance i kroppen, og derfor skal balancen genoprettes og vedligeholdes.
Hvis en sygdom er “varm” skal man undgå ting som opvarmer kroppen og spise flere kølende madvarer.
Ligeledes vil dens smagskvalitet påvirke kroppens qi og dens organer på bestemt og forudseelige måder.

Alle madvarer og drikke har iboende kvaliteter såsom en energetisk temperatur og en smagsdynamik.
Madvarens temperatur er en energetisk dynamik, som er uafhængig af dens fysiske temperatur.
Det betyder at chili for eksempel er kraftig varmende, ligegyldig om den lige er taget ud af køleskabet eller med i en varm ret.
Ligeledes kan madvarer og drikke have en kold dynamik og en varm fysisk temperatur.
Det sagt vil tilberedningsmetoden kunne påvirke den energetiske dynamik en madvare har.

 

Mest Koldt  

←——————————————————————————→

Mest varmt
dampet kogt svitset bagt grillet friturestegt ovnstegt

 

Jeg er selv tilbøjelig til at tro, at nedfrysning af mad, vil gøre at maden bliver koldere i sin energi, men det er kun gætværk fra min side og ikke en historisk konsensusviden, som ovenstående er.

Kolde madvarer kan dræne patologisk varme, men de kan også svække yang qi.

Varme madvarer kan til gengæld skabe og provokere patologisk varme og ild, samt skade yin.
På den positive side kan de styrke yang.

Ligegyldig hvilken ubalance der er, skal du altid beskytte og styrke Maven og Milten.
Det betyder, at selv om man lider af varme, skal man være varsom med kun at spise kold mad.
Det vil svække Milten.


Temperatur på nogle madvarer

KOLD KØLIG NEUTRAL VARM MEGET VARM
Asparges Æble Æg Ål Alkohol
Banan Agurk And Basilikum Chili
Bønnespirer Aubergine Bønner Fersken Chokolade
Citron Avokado Flæsk Havre Friturestegt mad
Krabbe Boghvede Gulerod Hummer Hvidløg
Melon Broccoli Hasselnød Ingefær Kanel
Salt Byg Kartofler Kirsebær Lammekød
Tang Champignon Laks Kylling Ørred
Tofu Hirse Lucernespirer Løg Peber
Tomat Hvede Mælk Muskatnød Smør
Yoghurt Jordbør Majs Oregano
Merian Makrel Peberfrugt
Mynte Mandler Persille
Øl Oksekød Porre
Pære Oliven Rosmarin
Radiser Ost Salvie
Salat Ris Skinke
Spinat Rødbede Solbær
Squash Rug Timian
Te Sardiner Valnød
Sesam
Sild
Vindruer

 

Smagsdynamik

Der er fem overordnede smagskvaliteter i kinesisk medicin.
Alle madvarer har flere smagskvaliteter, men en eller to smagskvaliteter vil være dominerende.
Ligesom temperaturen, er smagen andet og mere end den vestlige forståelse af smag.
I kinesisk medicin er smag en dynamisk kvalitet, som påvirker dynamikken af kroppens qi.
Madvarernes smagskvaliteter vil både være defineret ud fra hvordan maden rent faktisk smager, men også ud fra måden maden påvirker kroppen.
Det betyder, at nogen madvarer tilskrives smagskvaliteter, som umiddelbart ikke opfattes af smagsløgene i munden. Hvis en madvare påvirker kroppens qi på en måde, som eksempelvis den sure smag gør, vil madvaren bliver defineret som værende sur, selv om den ikke umiddelbart smager surt.

Smagskvaliteterne vil ses både i de fysiologiske effekter smagskvaliteten har på kroppens qi, men også i forhold til hvilke organer de påvirker.
Organer og smagskvaliteter som tilskrives den samme Fase indenfor de Fem Faser/Elementer, vil have en energetisk resonans, som gør, at de påvirker hinanden.
F.eks. at ting som tilskrives den sure smag vil påvirke Leveren i kinesisk medicin.

Noget som er kendetegnende for kinesisk medicin, og kinesiske tankegang i det hele taget, er forståelsen for, at der ikke er noget, som er entydig godt eller dårligt.
Tværtimod, alt er vigtig og relevant, og at ting bare ”er”.
Det er konteksten og situationen som gør om ting er passende eller ej.
Smagskvaliteterne har hverken positive eller negative værdier i sig selv.
Noget er kun dårligt, hvis det ikke er passende i en given situation.
Alt er derved nødvendigt og vigtigt.
Vi har behov for alle fem smagskvaliteter, og både for lidt og for meget af en bestemt smag, vil være problematisk. Hvad der er for lidt eller for meget, vil afhænge af den enkelte person og af det eksakte tidspunkt – dvs. at det er kontekstbetinget.
Dette er ikke anderledes end alt andet f.eks. emotioner.
Vrede er tit karakteriseret som værende en ”negativ” emotion.
Vrede er en passende reaktion, når nogen opfører sig ubehøvlet, voldeligt og uden hensyn over for dig.
Manglende vrede her, vil være et patologisk tegn.
At blive vred, fordi cyklisten foran dig cykler for langsomt, er til gengæld oftest også et tegn på ubalance, fordi det er en over-reaktion.
Ligeledes en person som er konstant vred, er en person, som er ude af balance.

Det betyder, at vi har behov for alle fem smagskvaliteter og et godt måltid indeholder ikke kun alle fem smagskvaliteter, men også alle fem farver.
Det mere ud af balance man er, eller det kraftigere en bestemt indflydelse fra omgivelserne er, des mere vil forskydningen mellem de fem smag være.
Ligeledes burde den energetiske temperatur af den mad som indtages, variere fra individ til individ og fra årstid til årstid.

Folk som indtager for meget af én bestemt smag i deres daglige kost, vil ofte udvikle ubalancer relaterende til den smag f.eks. for meget krydret mad kan over længere tid skade qi, yin og blodet.

Den søde smag vil dog altid være den dominerende smag i et måltid, fordi den primære grund til at vi indtager mad, er at producere qi fra maven og Milten.
Der er selvfølgelig mange andre grunde til, at vi spiser, og de vil have en kraftig indflydelse på vores valg af hvad og hvor ofte vi spiser. 


Krydret

Den krydrede smag påvirker Lungerne.

Den krydrede smag er centrifugal i dens dynamik, dvs. den bevæger qi indefra og udad.
Den krydrede smag er meget spredende i dens energi.
Den er god til at bevæge qi generelt, og pga. dens dynamik, er den krydrede smag især god til at ”åbne til det ydre”, dvs. den fremkalder sved og derved uddriver den udefrakommende patogen qi (som når man f.eks. lige er blevet forkølet).
Dens dynamik kan også bruges til at bevæge stagneret blod og slim.

For meget af den krydrede smag kan svække qi, yin og blod.

Eksempler på madvarer som er krydrede:
Mynte, peber, ingefær, gurkemeje, hvidløg, kardemomme, spidskommen. 


Salt

Påvirker Nyrerne.

Den salte smag: blødgør hårdhed; fugter; nedkøler; og har en synkende energi.
Den salte smag kan bruges til at opløse slimknuder, fremme vandladning og afføring.
For meget af den salte smag kan dehydrere kroppen og svække blodet og blodkarrene.

Eksempler på den salte smag er:
And, skinke, grisekød, salt, tamari (sojasauce), blæksprutte, ansjoser, sardiner, tang.


Sur

Påvirker Leveren.

Den sure smag har en centripetal eller sammentrækkende dynamik.
Den sure smag kan bruges til at holde vitale substanser inde i kroppen.
Ved at holde vitale substanser inde i kroppen, kan den sure smag beskytte yin.

Undgå den sure smag ved invasioner af udefrakommende patogen qi.

Eksempler på den sure smag:
Citron, appelsin, æble, grapefrugt, ost, tomat, adzuki bønner, ananas.


Bitter

Påvirker Hjertet.

Den bitre smag: Dræner nedad; udtørrer Fugt
For meget af den bitre smag kan skade væske i kroppen.

Eksempler på den bitre smag:
Basilikum, the, kaffe, tobak, salatblad, selleri.


Sødt

Den søde smag påvirker Milten; Producerer qi og væske; samt ”harmonerer” andre smagskvaliteter.

I kraft af at vi spiser for at producere qi og blod, har de fleste madvarer en sød smag.
Madvarer som er meget nærende tilskrives en sød smag.
Den søde smag, udover at generere qi, skaber også væske, som kroppen har behov for.

At harmonere betyder, at den søde smag får de andre smage til at virke sammen i stedet for at trække i hver deres retning (lignende dynamik ses i Fem Faser psykologi og karaktertyper, hvor Jord mennesker er folk som forsøger at sørge for, at alle har det godt og at løse og mægle konflikter).

Den søde smag har ingen dynamik, den er stillestående, og det er også en del af dens problematik, som vi vil se om lidt.
At være stillestående er karakteristisk for Jordfasen.
Hvor alle de andre Faser har retninger i Nord, Syd, Øst og Vest, er Jordfasen midten og uden retning.
Det er midten af cirklen.
Det er den aksel, som alt drejes rundt om.
Midten af en aksel drejer ikke, mens det yderste af hjulet drejer rundt.
Et af de største problemer med Fugt, som er et aspekt af Jordfasen, er netop at den er stillestående og derved blokerer for bevægelsen af qi.

For meget af den nærende søde smag belaster Milten og skaber Fugt, som blokerer for qi dynamikken i den midterste del af kroppen.

Eksempler på den søde smag er:
Nødder, honning, kød, rodfrugter, kornprodukter, frugt, mejeriprodukter, de fleste grønsager.

 

Her kan du læse om forslag til, hvordan du kan optage din mad bedst muligt. Man kunne kalde det spisningens 10 bud.

 

Er du interesseret i at lære mere om kost og kinesisk medicin, kan bogen “Helsebringende madvaner” af Jörg Kastner stærkt anbefales.

Ligeledes på engelsk kan jeg anbefale “Helping Ourselves” og Recipes for Self-Healing” af Daverick Leggett og Healing with Wholefoods” af Paul Pitchford.

Peter Torssell “Kinesisk Kostlära” som er på svensk er endnu en god kinesisk medicinsk kostbog.

Bragt med tilladelse af Nigel Ching – Tak.
Ching.dk

 

Hilsen Inge
Qi Gong København

Kroppen i balance

Kontakt

Qi Gong København
Toldbodgade 37A, 2.sal
1253 København K

Tel: 51 22 73 65

info@ingethegler.dk

CVR 32104274

Hold dig opdateret
Modtag løbende mails om kommende aktiviteter

×
×
Menu
Ring op
Skriv
Find vej