Skal Illustrere Qi og Blod

Qi og Blod – Livets bevægelse og forankring

I Traditionel Kinesisk Medicin beskrives kroppen som et levende landskab i konstant bevægelse.
Her er Qi og Blod to af de mest grundlæggende udtryk for liv i kroppen – ikke adskilte, men tæt vævet sammen

Qi er bevægelsen.
Blod er forankringen.

Sammen skaber de liv, vitalitet og sammenhæng i krop, sind og bevidsthed.

Qi – livets strøm

Qi kan ikke indfanges i ét enkelt ord.
Det er livets bevægelse – den kraft, der får alt til at opstå, forandre sig og forbindes.

Qi er det, der bevæger os indefra:
– når åndedrættet flyder
– når kroppen føles levende og varm
– når tanker og følelser kan bevæge sig frit

Uden Qi er der intet liv.
Og når Qi er rigelig og i fri bevægelse, oplever vi overskud, klarhed og indre sammenhæng.

I det daglige dannes Qi gennem det, vi tager ind:
luften vi indånder, den mad og drikkelse vi indtager – og den livskraft (Jing), vi har med os fra fødslen.
Alt dette forædles og væves sammen til den Qi, som nærer hele vores system.

Qi har mange udtryk, men dens essens er den samme:
at skabe bevægelse, sammenhæng og liv.

Qi i kroppen

Qi udfører en række grundlæggende opgaver i kroppen:

den transformerer – mad og drikke bliver til næring og livskraft
den transporterer – Qi og næring bevæges rundt i kroppen
den holder på plads – væsker og organer støttes og fastholdes
den løfter – giver opadgående kraft og struktur
den beskytter – som et energetisk værn mod ydre påvirkninger
den varmer – Yang-aspektet af Qi holder kroppen levende og varm

Når Qi flyder frit, opleves kroppen let og levende.
Når Qi bliver svag eller stagnerer, kan der opstå træthed, spænding, uro eller tyngde.

Blod – livets fordybelse

I kinesisk medicin er Blod mere end et fysisk stof.
Det er Qi i en tættere, mere Yin form – fortættet livskraft.

Blodet nærer og fugter kroppens væv, organer og sanser.
Men det har også en dybere funktion:

Blodet forankrer Shen – vores bevidsthed, nærvær og indre ro.

Når Blodet er tilstrækkeligt og frit bevægeligt, føler vi os trygge og godt tilpas i os selv.
Tankerne falder til ro, og sindet får noget at hvile i.

Blod dannes af den Qi, der skabes gennem fordøjelsen, i samspil med Jing fra Nyrerne.
Derfor hænger Qi og Blod uløseligt sammen:
er det ene svækket eller stagneret, vil det ofte påvirke det andet.

Samspillet mellem Qi og Blod

Et gammelt udsagn i TKM siger:

Qi bevæger Blod – Blod nærer Qi.

Qi sætter bevægelsen i gang, og Blodet giver Qi substans, næring og ro.

Når de arbejder i harmoni, opleves både vitalitet og indre stabilitet – bevægelse og forankring på samme tid.

Det er netop dette samspil, vi nænsomt understøtter gennem denne Qi Gong:
bløde bevægelser, gentagelser og opmærksomhed rettet mod de kropsdele, vi arbejder med.
Det inviterer Qi til at flyde – og Blodet til at finde dybde og ro.

 

Kontakt

Qi Gong København
Toldbodgade 37A, 2.sal
1253 København K

Tel: 51 22 73 65

info@ingethegler.dk

CVR 32104274

Hold dig opdateret
Modtag løbende mails om kommende aktiviteter

×
×
Menu
Ring op
Skriv
Find vej