Kursus i Delfinkraftens Qi Gong

Kunne du tænke dig at opnå større velvære, god energi og en dyb indre glæde? Så kom med på et spændende 2-dages kursus og lær at træne ud fra Delfinkraftens Qi Gong.

Kurset foregår på små hold i en varm og hyggelig atmosfære, hvor du på 2 dage får træning i at kunne udføre øvelserne, så du selv kan træne dem hjemme bagefter.


Hvad er Delfinkraftens Qi Gong?

Delfinkraftens Qi Gong er den foreløbig seneste af Biyunmetodens serier af bevægelser. Serien er udviklet i samarbejde med en svensk professor fra Örebro Universitet. Til sin 2-årige SPA-terapeutuddannelse havde han brug for en serie af bevægelser, som var relateret til elementet vand.

Det skulle være bevægelser, som var smukke og nemme at udføre, og som hurtigt kunne give nogle positive sundhedsmæssige oplevelser. Fan Xiulan fik opgaven, og Delfinkraftens Qi Gong blev udformet.

 

Qigongkurser.dk

 

Vi tillægger delfinen egenskaber som værende godmodig og glad, tillidsfuldt og hjælpsomt. Som et klogt dyr, og som et dyr der gerne vil lege. Med tanker på dette, er bevægelserne i Delfinkraftens Qi Gong alle udformet og relateret til delfinen og dens adfærd i sit vandelement.
På billedet: Delfinen henter Kraft.

 

 

Hvad indeholder træningen på kurset?

Du lærer dig 5 serier af enkle, smukke og harmoniske bevægelser med fokus på dele af delfinens adfærd i sit vandelement. Nogle af bevægelserne er kombineret med stille lyd, der er med til yderligere at styrke dit Hjerte, Lunger og Lever.

Bevægelserne giver dig en særlig oplevelse af god energi og lethed og fremmer din indre dybtfølte glæde.

På kurset supplerer jeg bevægelserne med Stille Qi Gong, guidet meditation. Jeg fortæller også lidt om den grundlæggende teori/filosofi fra Traditionel Kinesisk Medicin (TKM), Læren om energierne.
Læs her om: TKM og her om: Meridiansystemet

 

Praktisk information

[well type=”well-sm”]Kurset afholdes onsdag og torsdag den 10. og 11. oktober.
Begge dage kl. 10.00–16.30.

Det foregår i mine hyggelige lokaler på Toldbodgade 37A, 2.sal, 1253 København K.

Lille hold maks. 10 deltagere.

Ca. 1 måned efter kurset mødes vi igen til et eftertræf på 2 ½ time.

På kurset får du udleveret et kompendium og en guidet trænings-CD, så du kan træne hjemme. CD’en er indtalt af den svenske sangerinde Marie Bergman og er akkompagneret af smuk klassisk kinesisk musik, suppleret med delfinlyde.

Pris
Kr. 1.800,00. Depositum på kr. 800,00 betales ved tilmelding. Resten betaler du på kurset. Prisen er inklusiv kompendium, trænings-CD og 2 ½ times eftertræf.[/well]

 

Dette får du ud af at deltage i kurset

  • To dejlige kursusdage, hvor du sammen med de øvrige deltagere får en grundig indføring i, hvordan Qi Gong kan give dig mere energi og større velvære.
  • Vi gennemgår alle øvelserne sammen, og du lærer, hvordan du skal udføre dem,
    så du får mest muligt ud af din træning.
  • Du får udleveret et kompendium med alle øvelserne og en trænings-CD, der guider dig gennem øvelserne. Træning hjemme til CD’en varer 35 minutter
    – og kan gøres når det passer ind i din hverdag.
  • Du får 2 ½ times eftertræf ca. 1 måned efter kurset.

 

Kræver det nogen særlige forudsætninger for at deltage?

Nej, du kan sagtens deltage uden at have prøvet Qi Gong før. Kurset er tilrettelagt, så du får fuldt udbytte uanset hvilket niveau, du starter på.

Bliver øvelserne på CD’en gennemgået på kurset?

Ja, kurset er en kombination, hvor jeg guider dig bevægelserne igennem, ligesom vi træner til CD’ens guidning. På den måde bliver du helt fortrolig med CD’en, til din træning derhjemme efter kurset.

Hvad handler eftertræffet om, og hvornår er det?

På eftertræffet følger vi op på, hvordan det er gået med din træning, siden du deltog på kurset. Vi træner alle bevægelserne igen for at repetere dem. Har du spørgsmål, får du naturligvis også svar på dem. Datoen for eftertræffet aftaler vi sammen på selve kurset.

 

Sådan tilmelder du dig

Du kan enten udfylde nedenstående formular med dine oplysninger. Eller du kan sende en mail til mig på info@ingethegler.dk

Hvis du har spørgsmål, du gerne vil have besvaret, inden du tilmelder dig, er du meget velkommen til at ringe til mig på 5122 7365.

 

[contact-form-7 id=”544″ title=”Kontaktformular ny version”]

 

Kontakt

Qi Gong København
Toldbodgade 37A, 2.sal
1253 København K

Tel: 51 22 73 65

info@ingethegler.dk

CVR 32104274

Hold dig opdateret
Modtag løbende mails om kommende aktiviteter

GRATIS Introduktion

Qi Gong og Biyunmetoden

Tilmeld dig til næste gang
Tirsdag den 7. maj kl. 17.00 – 18.30

Læs mere her

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

×
×
Menu
Ring op
Skriv
Find vej